Da vi ankom kl. 24, 3 timer forsinket grundet flyforsinkelser, kunne Lakbayan Hostel ikke finde vores reservation, selvom vi kunne se pengene var trukket på vores konto for længe siden. De var fuldt bookede, og virkede ærlig talt som om de ikke kunne være mere ligeglade med at de ikke havde et værelse til os.
Vi var trætte, og ville bare gerne have en seng at sove i, i vores eget værelse. Heldigvis for os, boede der en filippinsk fyr på stedet, som sparkede den (uduelige) kvinde i receptionen i gang, og fik hende til at forstå at det var deres skyld at der var sket en fej, og at hun derfor skulle finde et andet sted til os.
Da kl. var 1.30, fik vi endelig et værelse på et andet hostel i nærheden, men det var ikke i nærheden af hvad vi havde booket til at starte med.
Et kæmpe stort tak til den unge filippinske fyr der tog vores parti, og skaffede os en seng af sove i. Lakbayan Hostel skal der derimod ikke lyde nogen tak til. Jeg vil anbefale, at dem der arbejder der, får et kursus i hvad det egentlig betyder at være i et servicefag!